NEWFOUNDLAND
Oprindelsesland: Canada
Protektion: F.C.I.
Anvendelse
Slædehund til tung last, vandhund.
Klassifikation
FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Sennenhunde), Sektion 2.2 (Molosser og Bjerghunde). Uden brugsprøve.
Historie
Racen er opstået på øen Newfoundland ud fra lokale hunde og den store, sorte "Bjørnehund", som blev indført af vikingerne efter år 1100. Da fiskerne fra Europa begyndte at komme, hjalp forskellige nye racer til med at forme og styrke den, men dens væsentlige karakteristiske træk blev bevaret. Da koloniseringen af øen begyndte i 1610, besad Newfoundlands-hunden allerede stort set sin rette bygning og adfærd. Disse træk har gjort den i stand til at modstå de hårde vilkår, der skyldes det ekstreme klima og det barske hav, når den trak tunge byrder på land eller virkede som vandhund og livredder.
Helhedsindtryk
En Newfoundland er massiv, med en kraftfuld krop, godt muskuløs og med vel koordinerede bevægelser.
Proportioner
Kroppens længde fra manken til haleroden er den samme som afstanden fra manken til jorden. Kroppen er kompakt. Hos tæverne kan kroppen være en smule længere og er mindre massiv end hos hannerne. Afstanden fra manken til brystets underside (brystdybden) er større end afstanden fra brystets underside til jorden.
Adfærd, karakter
En Newfoundland’s udtryk afspejler godmodighed og mildhed. Den viser sin glæde på en værdig måde, er opfindsom og kendt for sin fuldt pålidelige venlighed og ro.
Hoved
Massivt. Tævens hoved har samme generelle bygning som hannens, men er mindre massivt.
Skalle
Bred, med svagt hvælvet isse og kraftigt udviklet baghoved.
Stop
Tydeligt, men aldrig brat.
Næse
Stor, godt pigmenteret, med veludviklede næsebor. Farven er sort hos sorte og hvid/sorte hunde, brun hos brune hunde.
Næseparti
Absolut kvadratisk, dybt og moderat kort, beklædt med kort fin pels og uden rynker. Mundvigen er tydelig, men ikke overdrevent markeret.
Læber
Bløde.
Bid
Saksebid eller tangbid.
Øjne
Relativt små, moderat dybtliggende. De er bredt ansat, og blinkhinden er ikke synlig. Farven er mørkebrun hos sorte og hvid/sorte hunde. Hos brune hunde tillades lysere nuancer.
Ører
Relativt små, trekantede med afrundede spidser. De er ansat godt tilbage på siden af hovedet og ligger tæt ind til hovedet. Hvis øret hos en voksen hund holdes fremad, kan det nå til den inderste øjenkrog på samme side.
Hals
Stærk og muskuløs, velansat i skulderpartiet og lang nok til at give en værdig holdning af hovedet. Halsen bør ikke have for rigelig løs halshud.
Krop
Knoglebygningen er helt igennem massiv. Set fra siden virker kroppen dyb og kraftfuld.
Overlinie
Vandret og fast fra manke til kryds.
Ryg
Bred.
Lænd
Stærk og godt muskuløs.
Kryds
Bredt og skråtstillet i en vinkel på ca. 30° .
Bryst
Bredt, fyldigt og dybt, med godt hvælvede ribben.
Underlinie
Næsten vandret og aldrig med optrukken bug.
Forpart
Forbenene er lige og parallelle, også når hunden går skridtgang eller traver langsomt.
Skuldre
Særdeles muskuløse og godt tilbagelagte.
Albuer
Ligger tæt ind til brystet.
Mellemhånd
Let skråtstillet.
Forpoter
Store og proportionerede efter kroppen, godt rundede og tæt sluttede, med faste og kompakte tæer. Der er "svømmehud" mellem tæerne.
Bagpart
Da den drivkraft, der kræves for at trække byrder, svømme eller give en effektiv, jordvindende bevægelse, i høj grad afhænger af bagparten, er bygningen af bagparten hos en Newfoundland af største vigtighed. Bækkenet skal være kraftigt, bredt og langt.
Overlår
Brede og muskuløse.
Knæ
Velvinklede, dog ikke så meget, at hunden virker "sammenkrøbet".
Underlår
Stærke og temmelig lange.
Haser
Relativt korte, godt lavt ansatte, stillet i god bredde og parallelle. De er hverken ind- eller udaddrejede.
Bagpoter
Faste og tæt sluttede. Eventuelle vildtkløer bør være fjernet. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)
Hale
Halen virker som ror, når en Newfoundland svømmer, og den er derfor stærk og bred ved roden. I stand hænger halen ned, måske med en lille bøjning ved spidsen; den kan nå ned til eller lidt forbi haseleddet. Når hunden er i bevægelse eller i affekt, bæres halen ret bagud med en let bue opad, men aldrig oprullet over ryggen eller bøjet indad mellem bagbenene.
Bevægelse
En Newfoundland’s bevægelse har god rækkevidde fortil og kraftigt fraskub fra bagparten, så man får indtryk af uanstrengt styrke. En let rulning i ryggen er naturlig. Efterhånden som tempoet øges, har hunden tendens til at træde i ét spor, og overlinien forbliver vandret.
Pels
Hårlag
En Newfoundland har en vandafvisende, dobbelt pels. Yderpelsen er moderat lang og lige, uden krøller. Let bølget pels tillades. Underulden er blød og tæt, mere tæt om vinteren end om sommeren, men findes altid i et vist omfang på kryds og bryst. Pelsen på hovedet, på næsepartiet og ørerne er kort og fin. Der er frynser på for- og bagben. Halen er helt dækket af et langt og tæt hårlag, der dog ikke danner fane. Trimning og klipning er ikke ønskeligt.
Farve
Sort, hvid/sort og brun.
Sort
Den traditionelle farve er sort. Farven skal være så ensartet som muligt, men en svag "solbrændt" nuance er tilladt. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids tillades.
Hvid/sort
Denne farvevariant er historisk af betydning for racen. Det foretrukne aftegnings-mønster er sort hoved med - så vidt muligt - en hvid blis, der når ned over næsepartiet, sort sadel med regelmæssige aftegninger, samt sort på krydset og det øverste af halen. De øvrige partier skal være hvide og kan have minimalt med småpletter.
Brun
Den brune farve går fra chokoladebrun til bronzefarvet. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids tillades.
Hvid/sorte og brune hunde udstilles i samme klasse som sorte.
Størrelse
Gennemsnitlig skulderhøjde er
- voksne hanner: 71 cm (28 inches)
- voksne tæver: 68 cm (26 inches)
Gennemsnitsvægten er
- hanner 68 kg
- tæver 54 kg
Der ønskes god størrelse, som dog ikke må gå forud for harmoni, generel sundhed, knoglekraft og korrekt bevægelse.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Helhedsindtryk
Opløben bygning, mangelfuld substans.
Generel knoglekraft
Tung og dorsk fremtræden, spinkel.
Temperament
Aggressiv, sky.
Hoved
Smalt.
Næseparti
Spinkelt/spidst eller langt.
Læber
Udtalt hængende læber.
Øjne
Runde, udstående; gule øjne; udtalt synlige blinkhinder.
Ryg
Karperyg, blød eller hængende ryg.
Forpart
Bløde håndrødder, spredte flade poter; poter drejet ind- eller udefter, manglende "svømmehud" mellem tæerne.
Bagpart
Stejl knævinkling; kohaset; hjulbenet; indaddrejede poter.
Hale
Kort, lang, med haleknæk, oprullet halespids.
Bevægelse
Trippende, slæbende, krabbende, for snæver, vævende, krydsende fortil; udaddrejede eller udpræget indaddrejede poter fortil; hackney-bevægelse; pasgang.
Pels
Fuldstændig åben pels. Manglende underuld.
Diskvalificerende fejl:
Dårligt temperament.
Over- eller underbid; skævt bid.
Kort og fladtliggende pels.
Aftegninger af enhver anden farve end hvid hos sorte eller brune hunde.
Enhver anden farve end sort, hvid/sort eller brun.
Bemærk
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Standarden udgivet af FCI 6. november 1996
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
DECEMBER 1997
NB! Denne udgave afløser standard udsendt af DKK i FEBRUAR 1997
FCI Standard
Nr 50
06.11.1996 (GB)
(ORG 29.10.1996)
-----------------------------------------------------------------
Der er mange teorier om Newfoundlandshundens oprindelse, nogle virker mere sandsynlige end andre. Hvad man dog ved er, at i midten af det 19. århundrede arbejdede Newfoundland-hunde, som var meget lig dem i dag, med fiskere i Newfoundland, Canada.
De hjalp med at trække nettene ind og var gode livreddere. De havde kræfter nok til at trække en druknende person i land og en pels, der tillod dem at udholde temperaturer under frysepunktet.
Newfoundland – Fisherman's Friend
Det virker næsten, som om Newfoundland blev opdrættet fra vandretrievere og hyrdehunde. En anden teori angiver den som en efterkommer af den tibetanske mastiff, som den har ligheder med.
Hvordan denne race fandt vej til Canada fra Himalaya i det 19. århundrede er dog stadig et mysterium. Hans arbejdsliv er dog ikke begrænset til “Fisherman's Friend”; på grund af dens styrke bruges den også som drøver og trækhund.
I karakter er han en af de mest loyale og pålidelige hunde. Rolig, fredelig, tålmodig og hengiven til sin ejer eller familie, han fungerer som en selverklæret vogter og beskytter af dem omkring ham.
Newfoundlandshunde har mange beundrere, såsom Landseer, der kunne lide at male racen og gav sit navn til den sort-hvide variant. Digteren Byron var også begejstret for dem. Digtet på gravstenen af hans Newfoundland Dog, Boatswain, minder om denne races kvaliteter: "...af en, der besad skønhed uden forfængelighed, styrke uden kæk, mod uden vildskab og alle menneskets dyder uden hans laster ..."
At holde en Newfoundland-hund som kæledyr kræver mange penge og tid. Selvom pelsen er vandafvisende, har den brug for meget pleje. Alt ved denne hund er enormt, lige fra deres behov for mad til deres behov for masser af plads. Dens tykke pels gør det svært for den at tåle varme. Men på grund af hans temperament og loyalitet vil fans altid sige: Der er ingen, der kan holde et lys for ham.
Udseende
Newfoundland har en kraftig, rektangulær bygning med et bredt bryst og en mave, der ikke er trukket op. Dens kraftige hoved med den korte, ret firkantede snude viser en ikke alt for udtalt pande. De små, mørkebrune øjne sidder lidt dybt på panden. De højt ansatte, små ører hænger fladt. Pelsen er grov, lige, flad, fedtet og uigennemtrængelig, underpelsen er meget tæt.
Pelsens farve er sort, bronze eller hvid med sorte aftegninger. Sidstnævnte omtales som "Landseer", men dette kan føre til forveksling med den rigtige Landseer race. Dens stærke, buskede og let buede hale bæres hængende ned, når den hviler og hævet, når den bevæger sig.
Pleje
Hunden bør børstes regelmæssigt for at forhindre, at pelsen bliver matteret. Overhængende hår mellem fodballerne skal klippes af.
Temprament
Newfoundland er en særlig blid og behagelig hund, der nyder stor sympati overalt. Lord Byron, for eksempel, beskrev ham som følger: "Han har alle menneskets kvaliteter uden at have sine fejl." Denne modige, meget jævne og ekstremt intelligente hund er en ideel babysitter. Når han har med børn at gøre, forbliver han altid blid og godmodig og viser sig at være en absolut pålidelig og loyal følgesvend.
Opdragelse
Træning skal foregå roligt og forsigtigt. Hunde har en god fornemmelse for ændringer i tonefald.
Levevilkår
Hunde af denne race er særligt gode husfæller. Andre hunde, kæledyr, børn, besøgende, som ikke er onde – alle er velkomne på en venlig måde.
Livsområde
Det er en fordel, hvis dyret har direkte adgang til vand, noget til et vandløb, en sø eller havet. Den er dog også vant til at leve i det "tørre", idet man husker på, at den har en meget tæt pels og lider under høje temperaturer.
Motion
Så længe hunden ikke er fuldt udvokset, skal du ikke nødvendigvis tage på dagsture med den. Da Newfoundlands elsker at svømme, er den bedste form for fysisk træning oplagt. Den tætte pels beskytter mod regn og vildt – hundene kan uden problemer holdes udendørs.